Kend dit UV-IndexMatas viser som noget helt nyt det regionale UV-Index på sine tv-skærme. I år introducerer Matas en ny service til forbrugerne. I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, DMI og TrygFonden viser Matas det regionale UV-Index på store tv-skærme i butikslokalet til og med september. Initiativet er landsdækkende, så forbrugerne – uanset hvor de befinder sig i landet – dagligt kan se UV-indexet i lige præcis deres område af landet. UV-index kan svinge UV-indexet fortæller, hvor stærk solen er. Når indexet er 3 eller derover, bør man beskytter sig i solen. Det regionale UV-Index er meget vigtigt, idet UV-indexet ofte svinger fra landsdel til landsdel. Det kan sagtens være under 3 i nogle regioner og samtidig langt højere end 3 andre steder. Hvert år rammes flere end 9.000 danskere af kræft i huden, der er den hyppigste kræftform i Danmark. Matas' informations- og miljøchef Henrik E. Johannsen siger: ”Vi er glade for, at vi som den første butikskæde kan tilbyde forbrugerne daglig adgang til det regionale UV-Index. Initiativet er en naturlig udvidelse af det omfattende samarbejde, Matas har med Kræftens Bekæmpelse om at nedbringe antallet af danskere, der rammes af kræft i huden." Enkle solråd Kræftens Bekæmpelse giver disse råd til solbeskyttelse: · Siesta: Giv solen en frokostpause - undgå at sole mellem 12 og 15. · Solhat: Undgå at blive skoldet. Dæk bar hud til, når solen står højest. · Solcreme: Brug altid rigeligt med solcreme. Og husk at lige meget, hvor meget du smører på, må du aldrig ligge og stege. Yderligere oplysninger:
|
Den indtastede adgangskode er ikke korrekt - prøv igen